Wundergrund er en årlig musikfest i København, som præsenterer cutting-edge musik i forunderlig frizone mellem ny klassisk, elektronisk og rytmisk musik. Forundring fryder - alt kan ske...
Bliv Wundergroupie
Er du også afhængig af fest, farver og festivalmusik...? Det er vi - og vi har brug for DIG!
Bliv en del af holdet bag Wundergrund Festival 2009 og vær med til at arrangere en af Københavns mest forunderlige kulturbegivenheder. Du skal være med til at afvikle festivalens omfattende koncert- og eventprogram. Uden dig – ingen festival! Frivillige er en afgørende forudsætning for festivalens succes, og vi er hvert år taknemmelige for den store interesse for at blive en del af festivalens dynamiske event-team.
Vi har over 30 koncerter og har derfor brug for hjælp til afviklingen af disse koncerter. Arbejdet er ulønnet, men til gengæld kan du opleve nogle dejlige koncerter, imens du arbejder, og desuden får du gratis adgang til yderligere to koncerter efter eget valg og forplejning, når du er på vagt. Vi afholder desuden et kortere informationsmøde inden festivalens start, som det vil være en fordel at deltage i.
Arbejdet består i at hjælpe med at løse opgaver som:
Foruden at have privilegeret adgang til festivalens program, får du som frivillig mulighed for:
Har du interesse i at være med til Wundergrund Festival 2009 så send os dit navn og kontaktoplysninger og eventuelle oplysninger om erfaring og ønsker med hensyn til arbejdsopgaver.