OM WUNDERGRUND


Wundergrund er SNYKs årlige festival i København, som sætter scene for markante møder mellem ny, eksperimenterende musik og andre kunstmiljøer. Wundergrund søger altid at udfordre publikum, musikere, genregrænser, meninger, scenarier og kreative brancher – og Wundergrund selv... Festivalen har siden starten i 2006 arbejdet med både danske og internationale profiler, ensembler og komponister på kryds og tværs af undergrund og mainstream. Wundergrund har et særligt 'on tour' - tiltag, hvor nogle af festivalens produktioner gæstespiller på andre danske såvel som udenlandske festivaler som bl.a. Roskilde Festival, Copenhagen Jazz Festival, Spot Festival, Strøm Festival og Huddersfield Music Festival (UK). Wundergrund initierer også forskningsnetværk og showcases med andre kreative brancher samt børn & unge-workshops i regionen.

Sagt om Wundergrund:
”Wundergrund viste, at festivalen har fundet en form og et stort publikum, der giver plads til selv det mest uventede – og det fungerer.” (Politiken d. 27.10 2010)

”Wundergrund er fremtidens danske musikfestival. Simpelthen fordi den opfordrer musikere og publikum til at forlade de gamle musikalske højborge og blande sig med hinanden. Det giver friske erfaringer. Forførende oplevelser.” (Politiken d. 26.10.2009)

”Støj, drama og stor skønhed. Så er Wundergrund i gang. Festivalen blander på smukkeste vis klassisk, rock, pop og jazz..." (DR/P2 d. 29.10.2009)

”Med Wundergrund har København fået sin hidtil mest ambitiøse festival for eksperimenterende ny musik…” (Jyllandsposten 31.10 2008)


Kunstnerisk ledelse:
Thorbjørn Tønder Hansen - thorbjørn@snyk.dk
Jan Lippert - jan@snyk.dk

Presse:
Sandra Boss - sandra@snyk.dk