Artist Talk med Simon Steen-Andersen i aften
I aften opfører det norske ensemble Asamisimasa koncerten ON&OFF skrevet af den danske komponist Simon Steen-Andersen. Koncerten er lavet særligt til Literaturhaus' rum, og inddrager instrumenter som megafoner, joysticks og video.
I forbindelse med koncerten vil der være artist talk med Simon Steen-Andersen kl. 20.30, hvor der vil være mulighed for at få et unikt indblik i hans arbejdsmetoder og æstetiske overvejelser.
Simon Steen-Andersen har selv beskrevet sine koncerter på følgende måde:
"Enhver koncert er en totaloplevelse - på godt og ondt. At se en koncert er for mig lige så vigtigt som at høre den. Når jeg komponerer, forsøger jeg aktivt at udnytte de visuelle og fysiske sider af opførelsessituationen ved at forstærke det visuelle og koreografiske, så det balancerer med det klingende."
Læs mere om koncerten her.
Mandag den 31.10 kl. 20.30
Simon Steen-Andersen & Asamisimasa
Literaturhaus
Entré: 50 kr. / Billetto


