Bedroom Community: Everything Everywhere All the Time (film)


Det uafhængige, islandske pladeselskab Bedroom Community har siden 2006 tiltrukket kreative ildsjæle fra alle verdenshjørner. I denne dokumentarfilm af Pierre-Alain Giraud møder vi folkene bag det succesfulde og idealistiske musikfællesskab, når de samles omkring pladeselskabets faldefærdige betonbygning i udkanten af Reykjavik, hvorfra det syder med kreative eksperimenter. Musikere som Sam Amidon, Nico Muhley, Ben Frost og Valgeir Sigurdsson fører beskueren gennem denne billedskønne dokumentar til en snak om fællesskab, musik og ikke mindst deres såkaldte Whale Watching Tour, og hvordan den blev til...

I forbindelse med filmvisningen stiller Bedroom Community denne aften også med en stærk kvartet, der spiller kl. 22.00.

Lørdag den 5.11
Kl. 19.00: DYGONG (live)
Kl. 19.00 & 20.30: Grandma Lo-Fi (film)
Kl. 20.30 & 24.00: Everything, Everywhere, All the Time (film)
Kl. 22.00: The Sigrídur Níelsdóttir Experience (live)
Kl. 23.00: Bedroom Community
Cinemateket, Gothersgade 55, KBH K
Entré: 125 kr. / Billetto

 

Præsenteres i samarbejde med CPH:DOX