David Moss & Sdeng


Ekstremvokalisten David Moss er pioner inden for udviklingen af alternative stemmeteknikker og kunstnerisk arbejde på tværs af genrer. Hans særlige stemmeteknikker har ført til solistroller hos Berlin Philharmonikerne og optrædener på små undergrundsklubber verden over. Dette har fået det tyske magasin Der Spiegel til at beskrive hans stemmelæber som en blanding mellem sandpapir og silke, der kan brænde som syre og være blød som lotion. Denne aften får Moss selskab af de elektroniske musikere fra den italienske gruppe Sdeng. De elektroniske musikere bag Sdeng har til dagligt deres gang i Tempo Reale studierne i Italien, som blev stiftet af et af det 20. århundredes ikoner Luciano Berio. Sammen vil de udforske stemmens akustiske og elektroniske yderkroge i forestillingen Many more voices.

Tirsdag den 01.11 kl. 20.00
Kl. 20.00: David Moss & Sdeng
Kl. 21.00: Kresten Osgood, Laura Toxværd &
Peter Friis Nielsen Trio

Literaturhaus, Møllegade 7, KBH N
Entré: 50 kr. / Billetto